|
||||||||||||||
Økologi og BæredygtighedMiljø- og udviklingskonferencen i Rio i 92 bidrog med rette til at placere økologi og bæredygtighed på dagsordenen. Lige siden har økologi og bæredygtighed været et tværgående emne i de helhedsorienterede projekter. Det er dog de færreste af de projekter, vi har set på, der seriøst beskæftiger sig med emnet. De amerikanske og skotske projekter forsømmer emnet økologi og bæredygtighed. En generel årsag hertil er den kendsgerning, at økologi ikke er et nærværende og åbenlyst problem for beboerne eller byderlene. Tit opfattes byøkologiske problemer som problemer af lavere prioritet, især når beboerne er konfronteret med meget alvorlige sociale og økonomiske problemer. Derfor er det nødvendigt med en bredspektret politik, der skal oplyse om miljøproblemer og deres mulige følger, således at disse får personlig betydning for beboerne. Hollandske og irske eksempler viser, at økologiske foranstaltninger tit begrænses til emner som plantning af træer eller sortering af affald. Foranstaltninger som disse har en åbenlys effekt og kan også formuleres og realiseres uden en overordnet projektledelse, hvorimod mere omfattende byøkologiske problemer kun kan løses gennem en nøjagtig analyse og central ledelse. De bedste eksempler på bæredygtighed indenfor rammerne af helhedsorienterede byfornyelsesprojekter findes i vores tyske eksempler. Eksemplet Leipzig viser, hvorledes et yderst dårligt økologisk udgangspunkt, som situationen i bydelen Plagwitz, beskrives ved identifikationen af problemerne, uden at man dog glemmer de andre aspekter af den helhedsorienterede byfornyelse. Den miljørigtige by Güstrow viser, hvorledes det er muligt at sammenkøre processen i Agenda 21 med den helhedsorienterede byfornyelse. Bæredygtighed overføres hermed til samtlige samfundsområder. Her får økologien og bæredygtigheden topprioritet og bliver repræsenteret i byens centrale ledelse, hvilket gør det muligt at tilgodese mange flere økologiske emner, (som eksempelvis alternativ energiforsyning). Generelt bør man gøre sig klart, at en virkelig radikal realisering af miljøemnerne ikke umiddelbart gennemføres via den helhedsorienterede byfornyelse. Ud over kravet om økologisk bæredygtighed skal den helhedsorienterede byfornyelse jo også opfylde kravene om social og økonomisk bæredygtighed. Anbefalinger: 1. Økologi og bæredygtighed bør tilgodeses som et tværgående emne. 2. Økologi og bæredygtighed bør diskuteres lige fra begyndelsen, (sammen med indsamlingen af data og analyser). 3. Bæredygtighedsindikatorerne skal defineres og diskuteres lokalt. 4. Samtlige implicerede parter bør indgå i en dialg om emnet økologi og bæredygtighed. Tit er oplysninger og PR-arbejde af større betydning end de projekter, der konkret realiseres. I sidste ende drejer byøkologi sig i høj grad om adfærdsændringer. 5. Økologi ikke kun for økologiens skyld! Synergieffekten er indlysende. Økologi kan være med til at skabe arbejdspladser og sociale netværk. 6. Det er optimalt, hvis det er kommunen, der gang på gang viser viljen til at realisere økologiske projekter. 7. Den helhedsorienterede byfornyelse og processen i Agenda 21 skal sammenkædes, fordi målsætningerne overlapper hinanden.
Bæredygtig byomdannelsePlagwitz har på grund af sin fortid som et aktivt industriområde mange forureningsproblemer. 80% af arealerne var forseglede ved projektets start. Store områder ligger brak, og kanalen er også ramt. I forbindelse med byfornyelsen har man foretaget en analyse af den økolorgiske situation, og der bliver taget hensyn til bæredygtigheden ved udformningen af de offentlige rum f.eks. bydelsparken, cykelstierne og gågaderne og saneringen af kanalen. Der er bygget et regnvandsbassin for at forbedre vandkvaliteten og de rørlagte vandløb er blevet genåbnet. Resultatet er en forbedring af bymiljøet, bedre levevilkår og nye anvendelser af de offentlige rum.
Træplantningsprojektet
Den miljørigtige by
|
||||||||||||||
|
I 1992 tog byen Güstrow tanken bag Lokal Agenda
21 alvorligt. Lige siden har byen prøvet at realisere en bæredygtig
udvikling, der skal dække hele byen. Det er en almen målsætning,
at tilgodese miljøemner ved samtlige områder. For at kunne
leve op til dette krav blev der i 1994 gennemført en omstrukturering
af forvaltningen, således at samtlige af projektets dele kunne
koordineres af det såkaldte Stadtentwicklungsamt. Güstrow
satser på en byfornyelsesproces med bredspektrede virkninger,
der ved hjælp af foranstaltninger som PR-arbejde, bevidstgørelse
og uddannelse skal skabe den væsentligste forudsætning: Byen
og dens beboere skal begynde at identificere sig med deres
by som en miljørigtig by. Det lader til at troen på, at det
er muligt, at realisere en helhedsorienteret økologisk byfornyelse,
har slået rod. Güstrower Umwelttage, der afholdes hvert år,
delprojektet Umwelt gegen Gewalt, eller det nye miljøuddannelsescenter
er eksempler på, hvorledes beboerne er blevet bevidstgjort
om miljøemner, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at
projektet kan blive bæredygtigt.
Derudover tilstræbes arkitektoniske løsninger, der opfylder kravet om en miljørigtig by. For eksempel har man i rammeplanområdet nordvest planlagt et kombineret kraftvarmeværk, der er baseret på resttræ (træ, der sankes i skoven) og affaldstræ (fra snedkere). Miljøuddannelsescenteret opføres under hensyntagen til økologiske synspunkter og står til rådighed for den praksisorienterede miljødannelse. Solsejl vil komme til at sørge for energiforsyningen. Et andet delprojekt beskæftiger sig med emnet vand i byen: Således skal f.eks. det gamle elværk, der kører på vandkraft, tages i drift igen. Den strøm, der udvindes bruges til at transportere vandet til en brønd, som får rekreativ og æstetisk værdi. |
Back to ENSURE