Erhverv og beskæftigelse

I Irland, Skotland, Tyskland, Holland og USA har man en lang tradition for at inddrage erhvervslivet og skabe beskæftigelse i forbindelse med fornyelsen af belastede boligkvarterer. Det er et fællestræk, at arbejdsløsheden er høj i de områder, hvor der gøres en indsats. Det er også en af de indikatorer, der betyder, at områderne bliver udvalgt i første omgang. En øget lokal beskæftigelse vil have mange positive følgeeffekter. Udover at den enkeltes levevilkår bedres, medfører det også en øget købekraft i området, en større sammenhængskraft og en forøget lokal tilknytning.

Indsatsen kan have tre niveauer:

1. De lokale arbejdsløse kan inddrages i den fysiske og sociale fornyelse af kvarteret. I stort set alle projekter har dette været en målsætning, og i de fleste tilfælde er det lykkedes. Vi har dog også set, at sektorgrænser og generel mistro til de arbejdsløse har været bremsende for processen.
Generelt kan man konkludere, at hvor det er lykkedes at inddrage lokale, har det været succesfuldt. De deltagende er efterfølgende kommet i uddannelse eller i arbejde. Desuden er ejerskabet til projekterne øget.

2. De lokale arbejdsløse kan sluses ind i eksisterende virksomheder gennem efteruddannelse, konsultation og praktik. EU har haft stor succes med støtte til denne form for projekter, bl.a. i Irland og Skotland. Det drejer sig om at oprette lokale kontorer, der kan drive opsøgende arbejde i virksomhederne, og som kan tilbyde de arbejdsløse relevant efteruddannelse og vejledning.

3. Kuvøsevirksomheder kan også bruges som strategi. Der kan oprettes faciliteter for iværksættere, f.eks. lokaler, hvor man kan etablere sig, og hvor man eventuelt kan få hjælp til regnskabsføring, brevveksling og telefonbetjening. Det kan vise sig at blive de lediges indgang til arbejdsmarkedet, og de små erhverv tilfører bydelen nyt liv.

4. Endelig kan man forsøge at tiltrække nye virksomheder. Dette er nok den sværeste strategi specielt hvis man ikke har mulighed for at benytte skattelettelser som instrument. Men det er også den mest perspektivrige strategi. Oprettelsen af virksomhedsservicerende partnerskaber kan være en farbar vej, ligesom oprettelse af erhvervsparker og iværksættercentre. Men den vigtigste parameter er nok opbygning af et nyt image for området. Virksomhederne skal tro på områdets fremtid, ellers kommer de ikke.

Udviklingsselskab

I 1990 blev Castlemilk Economic Development Agency (CEDA) etableret af Castlemilk Partnerskabet. I 1991 åbnede de en uddannelses- og beskæftigelsesbutik, der fungerer som et supplement til det mere formaliserede jobcenter. CEDA er støttet af EU, og har et årligt budget på ca. 16 millioner DKR. De arbejder med udvikling af de eksisterende firmaer, tiltrækning af nye virksomheder, iværksætterordninger, uddannelse og praktik samt jobformidling.

CEDA har haft stor succes. Arbejdsløshedsprocenten er faldet fra 30% i 1988 til 11% i 1998. Det største enkeltprojekt var åbningen af Glenwood Business Park i 1995. Her er der plads til 51 små virksomheder og kontorer. Man har også arbejdet aktivt for at tiltrække et supermarked, man har skaffet over 500 praktikpladser og formidlet jobs til 200 personer.

Småvirksomheder i nedlagt kirke

Styrkelse af den lokale økonomi og inddragelse af svage grupper

Det lokale Büro für Wirtschaftentwicklung (kontor for erhvervsudvikling) har indgået et bredt samarbejde med områdets andre institutioner og arbejder bl.a. med:

• udvikling af erhvervsområderne
• opsøgende arbejde og undersøgelser blandt virksomhederne i området
• omdannelse af forretningsstrøg i samarbejde med beboerne
• udgivelse af fortegnelse over tomme bolig- og erhvervsarealer - rådgivningssamtaler

Bydelens egne potentialer er blevet udnyttet. De lokale arbejdsløse har fundet beskæftigelse for og i bydelen, frem for alt indenfor den fysiske fornyelse. 50% af de beskæftigede er lokale og andelen af udlændinge svarer til procentsatsen for bydelen som sådan. I 1996 var der allerede 360 lokale beboere beskæftiget i Stadtteilprojekt Marxloh, heraf 130 af udenlandsk herkomst. Desuden har man lagt stor vægt på at få beskæftiget kvinderne. I bydelscafeen i det nye multifunktionelle center arbejder mange udenlandske kvinder.

Gennem denne indsats har det været muligt at styrke de eksisterende erhverv og skabe lokale arbejdspladser, men der er endnu ikke sket nogen nævneværdig etablering af nye erhvervsvirksomheder.

Lokale virksomheder: CAMBIO og ROADY

I Deventer har man oprettet små lokale selskaber. Et af dem er et lille renholdningsselskab, som udfører det arbejde, som kommunen ikke har tid og mandskab til. Kommunen fejer kun med maskiner - ikke med håndkraft. Derfor er der et behov for en særlig indsats.

Fordelen ved CAMBIO er, at de er meget synlige i kvarteret. De arrangerer bl.a. to årlige events. En 1. januar for at samle fyrværkeri op og en i efteråret, hvor der er mange visne blade. Alle områdets børn deltager i disse arrangementer. CAMBIOS kunder er boligforeninger, skoler og institutioner i området. Firmaet har 6 ansatte.

Et andet selskab er et lille cateringselskab bestående af tyrkiske kvinder, der har specialiseret sig i receptioner og lignende. De kalder sig ROADY og bliver flittigt brugt af områdets erhvervsvirksomheder og institutioner.

Bekæmpelse af arbejdsløshed, kriminalitet og hærværk

De fleste beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan medføre synergieffekter, hvis gennemførelsen af dem følger princippet om, at komplekse problemer kræver komplekse løsninger og tværsektorielt samarbejde.

I Nijmegen venter man ikke på, at de langtidsledige skal melde sig af sig selv, men man nærmer sig dem ved at opsøge dem i hjemmene. Det er muligt at skabe arbejdspladser for ledige, der har været arbejdsløse i mere end ét år. I løbet af ca. 2-3 år er der blevet oprettet ca. 20 bydelsorienterede job, hvor de ansatte får 10-20% mere, end de ville få i bistand. Et eksempel er, at Nijmegen havde et ungdomshus, som ikke blev accepteret af målgruppen. Løsningen var at overdrage jobs, ansvar og ledelse til de unge, der var ude i småkriminalitet. Herved har man opnået en synergieffekt; mindre hærværk og kriminalitet, nyt ungdomscenter og nye jobs til de unge.

Et andet eksempel er, at der i området er ved at blive opført et privat boligkompleks, som er beregnet til bedrestillede enlige eller par uden børn. Bygherren var med god grund bange for, at der ville være mange tyverier og meget hærværk under opførelsen. Løsningen var, at man uddannede nogle af de lokale unge til at være vagter. De blev så sat i jobtræning på stedet, og der var intet hærværk. 6 småkriminelle drenge gennemførte og er nu i job eller uddannelse, mens to faldt fra, fordi de havde for tunge problemer.

Tilbage

--- Vælg artikel --- Indholdsfortegnelse Indledning Samarbejde. Tværsektorielt og tværfagligt Demokrati og bred deltagelse Partnerskaber Uddannelse og information Basisdata og evaluering Identitet og diversitet Boliger og bygninger Mødesteder Trafik Gader og pladser Erhverv og beskæftigelse Økologi og bæredygtighed Holland Skotland Irland Tyskland USA

Næste

Back to ENSURE