Boliger og bygninger

I langt de fleste af de undersøgte projekter indgår bolig- og bygningsforbedringer som en væsentlig del af strategien. Nogle områder er klassiske byfornyelsesområder i de centrale bydele, mens andre er forstæder præget af nedrivning og genopbygning. Uanset hvilken kategori projekterne tilhører, er der generel enighed om, at man bør satse på kvalitet, både når man renoverer, og når man bygger nyt. Kvaliteten skaber opmærksomhed og god reklame, og den forbedrer de generelle levevilkår i områderne.

Som nævnt under afsnittet om diversitet er tendensen, at projekterne stræber mod en varieret boligmasse, både når det gælder størrelse og ejerform. Det vil betyde en varieret befolkningssammensætning og en større stabilitet.

Erfaringen siger imidlertid, at omdannelse og forandringer bør foretages både gradvist og nænsomt, hvis man vil have beboerne med. I Bijlmermeer udenfor Amsterdam er man gået lidt for hurtigt frem. Man nedriver ca. 25% af boligerne i højhusbyggeriet. I stedet for dem opfører man tæt/lavt byggeri, hovedsageligt i form af ejerboliger. De nye boligenheder er meget populære, og selvom middelprisen er højere end i resten af Holland, er der rift om dem. Der er opstået en ny middelklasse, som ønsker at købe deres egen bolig og blive i kvarteret.

Allerede nu kan man dog konstatere, at den interne segregation i kvarteret er øget. De oprindelige boligblokke bliver mindre attraktive end de var i forvejen, og de lokale diskussioner går derfor på, om man er nødt til at rive endnu mere ned.

I Skotland, Irland og USA arbejder man også meget bevidst med en såkaldt "housinglead" strategi. Det betyder, at boligforbedringer er drivkraften bag omdannelsen af kvartererne. Gennem en forbedring af boligmassen vender man flyttemønstrene, således at kvartererne har en mulighed for at blive socialt og økonomisk bæredygtige. Hvis boligmassen ikke bliver forbedret, kan man se tendenser til, at de beboere, der får forbedret deres levevilkår, vælger at fraflytte kvarteret. Det er borgernes aktuelle flyttebevægelser, der bestemmer områdernes fremtid. Hvis der ikke eksisterer et fleksibelt og attraktivt boligudbud i områderne, er det utænkeligt, at de kan blive socialt og økonomisk bæredygtige. Derfor står boligen i centrum.

I nogle af de klassiske byfornyelsesområder er boligkvaliteten det største enkeltproblem. I Govanhill og i Harlem slås man stadig med utidssvarende boliger. Dette har medført beboerklager og en manglende forståelse for projekternes andre aspekter. Her er fokus på at få løst nogle helt basale bygningsmæssige mangler. Det er væsentligt, at der arbejdes med disse problemer, ellers opnår projekterne ikke troværdighed i befolkningen. På baggrund af erfaringer gjort i de besøgte projekter kan vi give følgende anbefalinger:

- Det er vigtigt at satse på kvalitet. Kvalitet i byggeriet giver god reklame, det tiltrækker følgeinvesteringer, og det bedrer de generelle levevilkår.

- De klassiske byfornyelsesproblemer er stadig centrale, da det er dem, der danner baggrund for forslumningsprocesserne i mange af de belastede byområder.

- Beboerne skal inddrages i planlægningen. Det giver mere holdbare løsninger og en større lokal identitet.

- Områdernes specielle bygninger skal bevares som vartegn. Det kan understøtte deres identitet.

- Det er essentielt, at der skabes fleksible og differentierede boligtyper, både med hensyn til ejerformer, udformning og størrelser. Det sikrer, at kvarteret kan udvikle sig på længere sigt, og at de enkelte beboere kan blive boende selvom deres livssituation ændrer sig.

En ejendom overtaget af beboerne

Kamp for kvalitet

I Govanhill har man stadig klassiske slumproblemer. I de sidste 25 år har man stødt og roligt forbedret boligmassen, men nu er arbejdet sat i stå. Der er ikke så stor politisk opmærksomhed omkring de centernære byområder mere. Pengene kanaliseres i øjeblikket ud i forstædernes forsøgsprojekter, som f.eks. Castlemilk. Govanhill indeholder ca. 580 boliger, som ligger under de officielle standarder. Hovedproblemerne er fugt, råd og dårlige installationer. Govenhill Housing Association har derfor udarbejdet kampagnemateriale for at få beslutningstagerne i tale. Fleksible boliger I Govanhill opfører man en lille mængde nye boliger, fortrinsvis til store familier. Der lægges vægt på, at nybyggeriet er af høj kvalitet, og man har vundet en stribe priser. De nye boliger opføres som såkaldt barrierefri boliger, hvor det er muligt, at bo i forskellige livsfaser. Man kan f.eks. let indpasse badeværelser i stueplan ligesom det er simpelt at nedrive skillevægge eller installere trappeelevator.

Integration af boliger og erhverv

I Leipzig er der problemer med tomme boliger i de centrale byområder. For at skabe et mere attraktivt bomiljø har forvaltningen valgt at gøre op med tidligere tiders adskillelse af boliger og erhverv.

Nybyggeriprojektet bygger på, at der er erhverv i stueetagen og boliger på første og anden sal. Hermed udvides udbuddet af erhvervslokaler, og der skabes en alternativ boform.

Tilbage

--- Vælg artikel --- Indholdsfortegnelse Indledning Samarbejde. Tværsektorielt og tværfagligt Demokrati og bred deltagelse Partnerskaber Uddannelse og information Basisdata og evaluering Identitet og diversitet Boliger og bygninger Mødesteder Trafik Gader og pladser Erhverv og beskæftigelse Økologi og bæredygtighed Holland Skotland Irland Tyskland USA

Næste

Back to ENSURE