|
||||||||||||||
Identitet og diversitetDe fleste belastede boligområder har problemer med deres identitet. De har et dårligt image, hvilket har selvforstærkende effekt. En kraftig segregation har medført, at områderne er befolket af såkaldt ressourcesvage. Projekterne drejer sig i høj grad om at styrke områdernes renommé, så de nuværende beboere kan være stolte af at bo netop deres kvarter - også hvis de kommer i arbejde, eller etablerer som børnefamilier. Ved projektstart står planlæggerne altid i et dilemma: For at få offentlige midler skal man understrege problemerne, men ved at gøre dette planlæggerne selv med til at uddybe stigmatiseringen i de enkelte bydele. I Deventer har man bevidst valgt at undgå dette dilemma ved arbejde i alle byens kvarterer på gang. De økonomiske midler er dog fordelt efter behovskriterier. For stort set alle de andre cases gælder det imidlertid, at der bliver sat spot på et enkelt byområde. gælder derfor om, at der også er gode historier at fortælle. Derfor områdernes potentialer analyseres, før arbejdet går i gang. I langt de fleste tilfælde er det målet at opnå blandede kvarterer. Det gælder både med hensyn til blanding af boliger og erhverv, blanding af ejerformer og blanding befolkningsgrupper. I nogle af projekterne er målsætningen eksplicit at komme til at ligne byens gennemsnit. I enkelte cases understøtter man tværtimod områdets særpræg. Det kan være fordi, området fortæller byens og arbejdernes historie (som Leipzig og Dublin), eller fordi det præget af etnisk liv og foretagsomhed som i Little Village i Chicago. Uanset i hvilken retning man ønsker at gå, er det vigtigt, at man allerede fra begyndelsen sætter klare mål for, hvilke befolkningsgrupper man ønsker skal bebo områderne, ellers kan der opstår rygtedannelser og usikkerhed blandt beboerne.
Identitet
I Little Village bor der mange mexicanere. Neighborhood Housing Service of Chicago (NHS Chicago) har valgt at understøtte dette særpræg. Den mexicanske kultur er blevet fremhævet gennem udsmykninger i belægninger og facader, og der er blevet hyret mexicanske arkitekter ved omdannelse af centrale byrum. Facaderenoveringer og etablering af ejerboliger er blevet støttet ligesom i de andre NHS-projekter. I Little Village har man i løbet af 16 år opnået så overbevisende resultater, at kontoret er lukket ned. Antallet af registrerede forretninger og forbruget er fordoblet, og lånemarkedet er stabiliseret. Kvarteret er nu kendt som et livligt forretningskvarter med en stærk identitet og tætte sociale netværk.
Identitet
Identitet
Byfornyelsesområdet Plagwitz er præget af mange fredede industribygninger. Med det lokale "Buntgarnwerke" har Leipzig i dag Tysklands største fredede industribygning fra højkonjunkturtiden. Målsætningen er bl.a. at genskabe muligheden for at udnytte tidligere fabriksbygninger til forskellige formål, som f.eks. erhverv, service, detailhandel, offentlige kontorer, sociale institutioner eller boliger. Den historiske identitet fremhæves gennem den bevarende sanering - hvad der tidligere vidnede om nedtur og forfald præger i dag området en positiv retning.
Diversitet
I Washington har man revet et socialt belastet byggeri ned. Nu er man i fuld gang med at opføre et boligkompleks, hvor man er sikker på, at der vil bo mennesker med forskellige indkomster. Der opføres 134 enheder, som ejes af et kooperativ, mens 20 enheder sælges på det fri marked. Indkomstfordelingen i de 134 enheder styres med hård hånd. 33 enheder lejes ud til beboere, der har 0-25% af middelindkomsten i området, 34 enheder er reserveret beboere, der har 25-50% af middelindkomsten i området, og 67 enheder lejes ud til beboere med 50-115% af middelindkomsten. Alle betaler 30% af deres indkomst i husleje. Det betyder, at de højest lønnede betaler for dem, der har de laveste indkomster. Der er allerede venteliste til de lejeboliger, der er under opførelse, og ejerboligerne er der også stor interesse for. Når et sådant projekt kan lykkes, skyldes det blandt andet, at området ligger godt og centralt.
|
||||||||||||||
Back to ENSURE |
||||||||||||||