Demokrati og bred deltagelse

Alle de beskrevne projekter har en målsætning om bred deltagelse. Der er fra højre til venstre enighed om, at helhedsorienterede projekter skal bygge på lokale kræfter. Det er dog meget forskelligt, hvad der konkret ligger bag målsætningerne. I alle de undersøgte lande har man erfaret, at løsningerne kun kan blive bæredygtige, hvis de er skabt i samarbejde med lokalbefolkningen. Det ses også, at de projekter, der er i stand til at involvere beboerne, kan trække på en stor skjult reserve af ideer, entusiasme og frivillig arbejdskraft. Midlerne rækker længere, og løsningerne bliver mere holdbare.

Men ægte og effektiv borgerinddragelse er ikke let at opnå. I de områder, som vi har besøgt, kan vi konstatere, at de store, tunge byfornyelses- og renoveringsopgaver har problemer med dette aspekt. Det gælder f.eks. for de store nedrivningsprojekter i Castlemilk og EXPO-projektet i Leipzig. I begge tilfælde er der beboere, der mener, at de har fået projekterne trukket ned over hovedet. Det gælder da også for begge disse projekter, at hovedstregerne er slået før lokalbefolkningen blev inviteret med til bordet.

Andre projekter har vist os, at borgerinddragelsen faktisk har gode muligheder for at fungere, når den tager udgangspunkt i folks egen boligsituation. I Skotland, Irland og USA arbejder man derfor med en såkaldt "housinglead" strategi. Her bruges boligforbedringerne bevidst som katalysator for både investeringslyst og borgerdeltagelse.

Det er dog lettere at decentralisere beslutningerne, når det drejer sig om mindre og mere overskuelige opgaver. I Holland har man f.eks. udviklet brugbare modeller for implementering af små, fysiske forbedringer i samarbejde med beboerne. Beboerne prioriterer selv projekterne, og de gennemføres indenfor et relativt begrænset budget. For at illustrere niveauet kan det nævnes, at projekterne typisk omhandler legepladser, trafiksaneringer og parkforskønnelser.

Ideen i Holland er, at det tager tid at engagere folk, og at man skal starte med de små succeser, før man kan nå til de mere komplicerede spørgsmål. I en del af projekterne er der arbejdet aktivt med inddragelse af de grupper, der normalt ikke viser sig. I Glasgow og Amsterdam har man haft gode erfaringer med at nedsætte fokusgrupper - specielt for de etniske minoriteter. I Finglas har man arbejdet meget aktivt med skolebørnene, og i Nijmegen tilbyder man møder i hjemmene for de grupper, der ikke tropper op af sig selv.

Der kan ikke generaliseres på dette felt. Hver gruppe har sine særlige mødesteder og kulturelle omgangsformer. Man kan blot konstatere, at det kræver en målrettet opsøgende indsats at nå alle grupper i lokalområdet.

På tværs af projekterne kan vi dog konstatere:

1. Gennemsigtighed i beslutningsstrukturerne er meget vigtigt.

2. Der skal opbygges tillid. En metode blandt mange kan være at skabe små succeser på det fysiske område. Etablering af legepladser og trafiksanering er populært overalt. Hvis man starter her har man en god basis for at gå i gang med tungere og mere komplicerede problemstillinger 3. Beboernes adgang til professionel rådgivning skal være hurtig og nem.

4. Borgerne skal gøres ansvarlige for projekterne.

5. Der skal dannes særlige grupper, hvis man vil have fat i de ressourcesvage beboere - f.eks. de fremmedsprogede. Planlægningen skal tage udgangspunkt i deres erfaringer.

6. Procedurerne for afholdelse af møder er vigtige. Det skal være sjovt at deltage. Det skal ikke være på fremmed grund, og spillereglerne skal være klare. 7. Der skal afsættes rigeligt med tid. Projektet skal ikke bevæge sig hurtigere, end at den gennemsnitlige beboer kan følge med.

Reel uddelegering af midler

I Nijmegen i Holland har man som led i fornyelsen grundlagt en selvstændig beboerorganisation kaldet STOUW. Denne beboerorganisation varetager administration, koordinering, rådgivning og budgettering. STOUW modtager årligt ca. 1 million DKR fra Haag gennem det statslige program til social fornyelse. Heraf bruges ca. 300.000 DKR til personale, lokaler og formidling, mens der er ca. 700.000 DKR afsat til de enkelte delprojekter. Til udvikling og gennemførelse af projekterne sammensætter STOUW projektgrupper, der har det fulde ansvar for det enkelte projekt. Udover beboere deltager forskellige organisationer i projektarbejdet. Grupperne kan trække på professionel hjælp, idet de har ansat en medarbejder, som arbejder 20 timer om ugen.
STOUW foretager en opdeling af budgettet i langsigtede og kortsigtede foranstaltninger, og sørger for at reservere en del af budgettet til nye ideer.
Denne organisationsform fungerer godt. De frie midler virker som drivkraft, og det har vist sig, at borgerne er meget ansvarsfulde i deres brug af midlerne.

Forslagsboks

I Bijlmermeer udenfor Amsterdam har man haft stor succes med at sætte en forslagsboks op i det lokale butikscenter. Boksen stod der i 6 uger, og man modtog 700 forslag fra 300 mennesker (i et område, hvor der bor ca. 10.000).
Der var nedsat en uvildig dommerkomité, som udvalgte og præmierede de bedste ideer. Et forslag om en sportshal vandt førstepræmien, og den er i dag ved at blive opført.

Forbrugerpaneler og fokusgrupper

I Holland og Skotland har vi set vellykkede eksempler på inddragelse af etniske minoriteter.
I Bijlmermeer har man inddraget ghanesere, kinesere og surinamesere i forbrugerpaneler. Panelerne er opdelt efter etniske skel, og har på baggrund af diskussioner og brug af udenlandske arkitekter udviklet nye boligformer, der tager udgangspunkt i beboernes særlige behov (f.eks. den udvidede familie eller muligheden for at adskille kønnene.) I Govanhill har man inddraget pakistanske familier i planlægning af nye store boligenheder på 8-10 rum - også med mulighed for at adskille kønnene.
I begge tilfælde viser det sig, at de familier, der har deltaget i denne proces, har opbygget en tillid til systemet. Det har medført, at de nu er aktive og identificerer sig med kvartererne.

Urban Technical Assistance Project

I New York har University of Columbia dannet et rådgivningskontor for beboerorganisationer og græsrødder. Kontoret hedder Urban Technical Assistance Project - i forkortet form UTAP. De har desuden et kontor i Harlem, hvor beboergrupper kan henvende sig med deres ønsker og behov.
UTAP får støtte fra regeringen og kan tilbyde rådgivning og analyser af teknisk art. De giver beboerne redskaber til at deltage i udviklingen af en strategisk planlægning af deres egne boligområder. Projektet råder over den mest moderne teknologi og har 4-7 fastansatte og 5-10 studerende og praktikanter. De er jurister, arkitekter, planlæggere eller restauratorer. De kan tilbyde professionelle analyser, der giver beboerne grundlag for at forhandle med kommunen, som hverken har tid eller ressourcer til at foretage så grundige analyser af enkeltområder.
Projektets vigtigste redskaber er af teknisk art, og man har bl.a. bistået beboerne med økonomiske analyser, facaderenoveringsplaner og analyser af den urbane struktur. UTAP opfattes som en uafhængig instans, hvorfor beboerne trygt henvender sig.
Projektet kan besøges på Web-adressen: http:/www.arch.columbia.edu/UTAP .

Inddragelse af skolebørnene

Det kan godt betale sig at inddrage børnene i udviklingen af lokalområdet. De har en stor spredningseffekt, idet de formidler deres oplevelser videre til deres forældre, de bruger de fysiske omgivelser aktivt, og de besidder ofte en stor kreativitet. Desuden udgør de ofte områdernes fremtid.
I Finglas, hvor 60% af indbyggerne er under 25 har man gode erfaringer med at samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet er en del af partnerskabet, og indeholder bl.a. følgende elementer:
- Skolerne underviser i Finglas’ kultur-og naturhistorie.
- Eleverne deltager i træplantningsprojekter.
- Den lokale industri gennemfører undervisningsforløb. Eleverne i de ældste klasser danner små firmaer og afholder konkurrencer.
- Eleverne deltager i Tidy-Towns-konkurrencen - en landsdækkende konkurrence, der går ud på, at renholde sit byområde

Tilbage

--- Vælg artikel --- Indholdsfortegnelse Indledning Samarbejde. Tværsektorielt og tværfagligt Demokrati og bred deltagelse Partnerskaber Uddannelse og information Basisdata og evaluering Identitet og diversitet Boliger og bygninger Mødesteder Trafik Gader og pladser Erhverv og beskæftigelse Økologi og bæredygtighed Holland Skotland Irland Tyskland USA

Næste

Back to ENSURE