Samarbejde
Tværsektorielt og tværfagligt

De projekter, som er beskrevet, kan alle melde om problemer med sektorgrænser. Der er temmelig langt mellem succeshistorierne, og desværre er der mange fiaskoer. Det ser ud til, at der bl.a. eksisterer en generel konflikt mellem de fysisk arealbaserede tilgange, som f.eks. repræsenteres af teknisk forvaltning og de sociale individbaserede, der f.eks. repræsenteres af socialforvaltningen. Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde opstår ikke af sig selv. Hvis man virkelig ønsker at arbejde helhedsorienteret og tværsektorielt, kræver det altså en ekstra indsats. Den tværfaglige udfordring skal tages alvorligt. Ellers mister projekterne deres troværdighed, og borgerne mister interessen. De fleste beboere har, når de møder en repræsentant fra en kommunal forvaltning, en opfattelse af at møde en fra "kommunen", og ikke en medarbejder fra den ene eller den anden forvaltning. Det er derfor vigtigt, at der etableres et tværsektorielt udvalg og en entydig indgang til kommunen. I Castlemilk i Skotland viser evalueringen klart og tydeligt, at netop det, at kommunen mødte op med 12 repræsentanter, har været bremsende for partnerskabets fremdrift, mens man i Deventer og Nijmegen i Holland har haft succes med at udpege en enkelt embedsmand som kontaktperson til lokalområdet. De generelle erfaringer viser, at tværfaglighed og tværsektorielt sektorsamarbejde kræver tid og ressourcer. Desuden kræver det en reel holdningsændring hos de deltagende parter.

Tværgående anbefalinger:

• Lokalområdernes komplekse problemer kan kun løses i tværfaglige teams.
• Det bør stå klart, hvilke beføjelser repræsentanterne fra de enkelte forvaltninger har.
• Samarbejdet skal formaliseres. Kommunen skal melde klart ud på tværs af sektorerne, og borgerne skal tilbydes en entydig indgang til det kommunale system.
• Fælles seminarer, efteruddannelse og lignende kan anbefales, men
• Det tværfaglige samarbejde kan kun læres på den hårde manér, nemlig ved at afprøve det. I opstartfasen vil det være besværligt og tidskrævende, men med tiden kan der opnås en reel synergieffekt.

Training in interdisciplinary cooperation already given at university

Tværfagligheden trænes allerede i studietiden

På University of Illinois i Chicago underviser man på tværs af faggrænserne. De studerende, som kommer fra forskellige fakulteter, lærer at løse hele og komplicerede problemer, rejst af lokalområdernes beboere.
Undervisere og studerende er en blanding af arkitekter, medicinere, økonomer, kvindeforskere, lærere, socialarbejdere, designere, dataloger, farmaceuter og byplanlæggere.
De enkelte projektgrupper sammensættes efter opgavens karakter. I øjeblikket arbejder man med 25 forskellige projekter. For at vise spændvidden kan følgende nævnes: 

• Oprettelse af Imagebase. Der arbejdes på at oprette en imagebase over hele Chicago   offentlig tilgængelig på World Wide Web. Basen indeholder geografiske, visuelle, statistiske og beskrivende oplysninger om byens kvarterer. 
• Udarbejdelse af kommercielle strategier for Pilsen. Analyse af Pilsenområdets styrker og svagheder. Anbefalinger i forhold til den fysiske istandsættelse af kvarterets forretningsstrøg. 
• Deltagelse i sundhedsprojekter for mexicanske familier. Foundraising og undersøgelser i forbindelse med oprettelse af et sundhedscenter i nedlagt forretningslokale.

EXPO som katalysator for tværsektorielt samarbejde

Byen Hannover er centrum for verdensudstillingen EXPO 2000. Plagwitz er ét af de mange projekter, som fordelt over hele verden, supplerer det egentlige udstillingsområde, og som gennem byfornyelsesprocessen præsenterer lokale løsninger indenfor feltet: Menneskenaturteknik. EXPO området i Plagwitz er ca. 40 ha stort og overlapper byfornyelsesområdet. EXPO i Plagwitz har ikke noget selvstændigt budget, men handler om at optimere de nuværende ressourcer. EXPO har fået de forskellige kommunale sektorer til at snakke sammen og fokusere deres indsats. Der er nedsat et særligt ledelseskontor for EXPO, der skal markedsføre området. Desuden fungerer EXPO som motor for byfornyelsesprocessen og det er Amt für Stadtsanierung und Wohnungsbauförderung (Myndighed for Byfornyelse og Støtte til Boligbyggeri), der er ansvarlig for EXPO-aktiviteterne. Gennem dem styres en udvikling, der er med til at nedbryde de gængse sektorgrænser.

Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og byfornyelse

Med projektet i Marxloh har det været muligt at forbinde arbejdsmarkedspolitik, strukturpolitik og byfornyelse. Det bunder i et tæt samarbejde mellem de to økonomisk ansvarlige organisationer: EGM Entwicklungsgesellschaft Marxloh og Stadtteilprojekt Marxloh.

EGM er en arkitektur- og planlægningsenhed, som arbejder indenfor byfornyelse og økonomisk udvikling af bydelen.

Stadtteilprojekt Marxloh er en decentraliseret del af den kommunale forvaltning og er ansvarlig for beskæftigelses-og uddannelsesprogrammer for unge langtidsledige. Ledige beboere fra bydelen bliver ansat ved Stadtteilprojekt Marxloh og arbejder som håndværkere eller indenfor det sociale område.

Kommunal repræsentant i lokalområderne

I Deventer har man udpeget en kommunal repræsentant til at være bindeled til hvert af byens fem lokalområder (som hver har ca. 15.000 indbyggere). Hans eller hendes fornemmeste opgave er at styre projekterne helskindet gennem det kommunale system og fremme de tværfaglige løsningsmodeller. I det daglige samarbejder vedkommende med en lokal repræsentant, som er ansat af beboerne.

Tilbage

--- Vælg artikel --- Indholdsfortegnelse Indledning Samarbejde. Tværsektorielt og tværfagligt Demokrati og bred deltagelse Partnerskaber Uddannelse og information Basisdata og evaluering Identitet og diversitet Boliger og bygninger Mødesteder Trafik Gader og pladser Erhverv og beskæftigelse Økologi og bæredygtighed Holland Skotland Irland Tyskland USA

Næste

Back to ENSURE