Indledning

Den nye byfornyelseslov åbner mulighed for, at kommunerne kan beslutte at gennemføre helheds-orienteret byfornyelse. Det vil sige en byfornyelse i områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel eller trafikal karakter. Beslutningerne skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger med henblik på at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle levevilkår. Beslutningen om en helhedsorienteret byfornyelse træffes på grundlag af et byfornyelsesprogram. I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt. Byfornyelsesprogrammet skal indeholde:

1. En beskrivelse af problemer og ressourcer i området.  
2. En beskrivelse af kommunale og private initiativer indenfor de nævnte problemområder og initiativernes koordinering.
3. En handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelsen, samt et budget, der dokumenterer, hvordan udgifterne finansieres.
4. Beslutningen skal gennemføres indenfor en frist på højst 5 år.

Læsevejledning

Formålet med denne publikation er at understøtte gennemførelsen af de fremtidige helhedsorienterede byfornyelsesprojekter. Der indledes med en række temaopslag, som kan læses i sammenhæng eller hver for sig. Her beskrives de opsamlede erfaringer på tværs af lande og regioner. De enkelte temaopslag kan læses som selvstændige dele, og der er lagt op til, at de kan kopieres og bruges som baggrund for valg af lokale strategier. Eksemplerne er markeret med farver. Grøn betyder, at ideen umiddelbart kan overføres til danske forhold, mens den grå farve indikerer, at vi befinder os i en gråzone, hvor der skal nedbrydes barrierer og søges dispensationer.

Den røde farve betyder, at der er tale om forhold, som kan inspirere på det mere idémæssige plan. I anden del af publikationen er de enkelte eksempler beskrevet land for land i en kort version. Det anbefales at læse denne del af rapporten, hvis man ønsker at få indblik i de tværgående temaer og det tværsektorielle i de enkelte projekter. Ligeledes gives der en kort introduktion til forskellige områdebaserede strategier i de enkelte lande. Derefter følger en liste over kontaktpersoner, som kan bruges, hvis man er blevet inspireret til at besøge projekterne eller indhente yderligere oplysninger. Ønsker man en grundig gennemgang af de enkelte projekter (f.eks. i forbindelse med studierejse eller udvekslingsbesøg), findes der en rapport med en mere systematisk gennemgang af de enkelte projekter. Denne rapport hedder: Helhedsorienteret byfornyelse. 15 udvalgte eksempler fra udlandet. Den kan rekvireres hos Byfornyelse Danmark, Studiestræde 50, 1554 København V.

De udenlandske eksempler

I både Vesteuropa og USA ser vi eksempler på bykvarterer, der lider af sociale problemer og manglende investeringer. De er inde i en ond spiral, hvor udviklingen går i den forkerte retning. Enhver by kan udpege disse områder, og mange steder arbejdes der helhjertet og målrettet på at rette op på problemerne. Den rumlige sociale udstødelse og den socioøkonomiske segregation er højt placeret på den politiske dagsorden. Selvom strategierne er forskellige i forskellige lande og byer, findes der en fælles bevidsthed om, at løsningerne ligger i tværsektorielle modeller. Initiativer, som minder om kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse, kan genfindes i mange dele af verden, og i en del lande har man efterhånden opnået mere end 10 års erfaring med den slags strategier. Denne publikation beskriver 15 eksempler fra 5 forskellige lande, nemlig USA, Tyskland, Holland, Irland og Skotland. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på, at der benyttes forskellige centrale strategier og redskaber, såsom forskellige former for borgerinddragelse, byøkologi og bæredygtighed, identifikation via kunst og historie, infrastruktur, grønne områder og pladsdannelser samt partnerskaber mellem det offentlige, lokalområdets beboere og erhvervslivet. I bymæssig sammenhæng er der tilstræbt en spredning mellem:

1. Kvarterer i centrum med stor tæthed, utidssvarende boliger og trafikproblemer.
2. Traditionelleetageboligområder fra første halvdel af århundredet med ensformige bebyggelser, utidssvarende lejlighedsstørrelser, trafikproblemer og socioøkonomiske problemer.
3.  Samspilsramte forstadsbebyggelser fra 60’erne og 70’erne med kedelige friarealer, fysisk nedslidning, hærværk, sociale problemer og dårligt image.

Oversigt over de 15 udvalgte eksempler

Tilbage

--- Vælg artikel --- Indholdsfortegnelse Indledning Samarbejde. Tværsektorielt og tværfagligt Demokrati og bred deltagelse Partnerskaber Uddannelse og information Basisdata og evaluering Identitet og diversitet Boliger og bygninger Mødesteder Trafik Gader og pladser Erhverv og beskæftigelse Økologi og bæredygtighed Holland Skotland Irland Tyskland USA

Næste

Back to ENSURE