Tyskland

Bred tilgang til byfornyelsen

Tyskland har en føderalistisk struktur, hvor boligpolitikken hører ind under de enkelte delstater. Det betyder, at byfornyelsespolitikken implementeres på forskellig vis i de forskellige egne af landet. I praksis er det dog kommunerne, der gennemfører den lokale planlægning. Kommunen handler, mens forbundsstaten og delstaten understøtter, rådgiver og kontrollerer.

I Tyskland har man en 25-årig tradition for helhedsorienteret byfornyelse. Loven indeholder støtteordninger til forbedring af gader og pladser, udformning af grønne arealer, udbygning af den sociale og kulturelle infrastruktur, beboerinddragelse og meget andet. Helhedsorienteret byfornyelse er den mest anvendte form for byfornyelse i Tyskland.

Til trods for den brede tilgang viser erfaringen, at der altid bliver taget udgangspunkt i de fysiskarkitektoniske forhold. Disse kan kobles med andre tiltag, og byfornyelsen kan på denne måde danne udgangspunkt for sociale og beskæftigelsesmæssige initiativer. Det byplanmæssige grundlag for byfornyelsen er de såkaldte rammeplaner, som er et uformelt planlægningsinstrument.

Byfornyelsen

Den bymæssige fornyelse betragtes som et samlet hele, hvor man koordinerer og aftaler en sammenfletning af flere enkelte tiltag i et bestemt område over et tidsrum på 10-15 år.

Grundlaget er en omfangsrig analyse, der viser potentialer og konflikter i hele problemområdet.

Bymæssige mangler omfatter svagheder m.h.t. bygningernes, boligernes og arbejdspladsernes kvalitet og udstyr, samt de funktionelle svagheder i området, (trafik, erhverv, forsyning og social og kulturel infrastruktur).

Det er altid de bygningsmæssige og fysiskarkitektoniske forhold, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af området.

Kommunen får statslig støtte, når byfornyelsesområdet er blevet optaget i et af landsprogrammerne til fremme af byfornyelsen. Støtten ydes i form af kontante tilskud. Finansieringen af byfornyelsesforanstaltningerne reguleres i aftalerne mellem forbundsstaten og delstaterne. Principielt får kommunerne stillet 2/3 til rådighed fra forbundsstaten og delstaterne og skal selv betale 1/3.

Tilskudsmidlerne til byfornyelsen indsættes først, når samtlige andre finansieringsmuligheder er udtømt.

Rammeplanerne/byplanlægningen

Rammeplanen er det væsentligste planlægningsinstrument i forbindelse med byfornyelse i Tyskland. Rammeplanen har ingen fastlagt form, men kan tværtimod frit opstilles alt efter opgavens art. Den er ikke retligt bindende, men udgør en arbejdshypotese. I hvert fald drejer det sig om en samlet vision for området.

Rammeplanen udvikles løbende med opstilling af detailplaner for udvalgte geografiske delområder (Blockkonzept).

Nationale programmer

I Tyskland eksisterer der også en række nationale programmer af modelkarakter. ExWoSt og EXPO er de mest kendte.

ExWoSt

ExWoSt: Experimenteller Wohnungs- und Städtebau (eksperimentel boligbyggeri- og byudvikling) er et nationalt forskningsprogram under forbundsministeriet for egnsplanlægning, byggeri og byudvikling. Forbundsrepublikken understøtter, inden for rammerne af dette program, modelprojekter i form af studier med modelkarakter af udvalgte planlægnings- og byggeforanstaltninger. De projekter, der opnår støtte, ledsages videnskabeligt, for ud fra de herved opnåede praktiske erfaringer at kunne udlede erfaringer.

Det aktuelle forskningsområde "Städte der Zukunft" (Fremtidens byer) har betydning for en integreret (helhedsorienteret) byfornyelse. Her søger man, inden for rammerne af den Lokale Agenda 21, at sammenknytte de erfaringer, der er blevet opnået i samtlige ExWoSt-forskningsområder. Ud over Güstrow er byerne Münster, Heidelberg og Dessau blevet udvalgt som modelbyer. Derudover er Güstrow blevet optaget i forskningsområdet „Städtebauliche Erneuerung von Städten, Kleinstädten und Dörfern" (Byfornyelse af byer og landsbyer). Målsætningen er at efterprøve brugen af integrerede bud på løsninger i understøttelsen af byudvikling under de specielle vilkår i de nye tyske delstater.

EXPO

EXPO 2000 afholdes i Tyskland i tiden 1. juni - 31. oktober 2000. Emnet „Menneske - natur - teknik" præsenteres på EXPO-området i Hannover, på decentrale steder i Tyskland og hele verden. Verdensudstillingens decentrale projekter skal give et eksempel på, hvorledes problemstillingerne kan løses lokalt også på lang sigt. Hertil hører også gode bud på løsninger i en integreret byudvikling. De tyske projekter præsenteres i den tyske pavillon i Hannover og kan derudover også tages i øjesyn direkte på stedet.

Kommunerne havde mulighed for at indgive projektforslag og lade sig registrere til følgende emner:
- fortidens fremtid,
- det 21. århundrede (Plagwitz / Leipzig),
- mennesket,
- miljø; landskab, klima (Güstrow),
- basic needs,
- ernæring,
- sundhed,
- energi,
- arbejdets fremtid,
- mobilitet, viden, information og kommunikation.

Det er planen at afslutte de registrerede projekter i år 2000. De understøttes ikke finansielt gennem EXPO, men kan kun markedsføre deres status som registreret EXPO- projekt og er forpligtede til også at præsentere deres koncept for en bredere offentlighed allerede i planlægningsfasen.

Delstatsprogrammer

I delstaterne opstår der også nye innovative byfornyelsesprogrammer. Nordrhein-Westfalen er det mest kendte. Her har man vedtaget et strukturprogram kaldet IBA. Programmet har en løbetid fra 1989 -1999 og har til formål, at forny den nordlige del af Ruhrdistriktet i økologisk og arkitektonisk henseende. Derudover står IBA for nye sociale og kulturelle aktiviteter og nye former for inddragelse af lokalbefolkningen.

Over 4.000 mennesker er beskæftiget i planlægningen og udføringen af mere end 100 projekter i 17 „IBA-byer", der har en samlet investeringsvolumen på ca. 15 milliarder DKR. IBA har oprettet over 30.000 arbejdspladser.

Omkring århundredeskiftet opførtes Plagwitz i Leipzig som en komplet bydel med boliger, og som et erhvervsområde med et eksemplarisk planlagt transportsystem med veje, jernbane og kanaler. Bydelen har en særlig historisk identitet med mange fredede industribygninger.

Allerede i det tidligere Østtyskland blev bydelen forsømt. De beskæftigede i industrien fik veludstyrede boliger i det nærliggende elementbyggi i Grünau, mens de ubeboede boligenheder i Plagwitz (ca. 30%) fik lov til at forfalde. Derudover brød bydelens økonomiske strukturer sammen efter ‘89, således at Plagwitz blev til den bydel, der har den højeste arbejdsløshedsprocent og den laveste gennemsnitsindtægt i Leipzig. Siden 1990 er ca. 16.000 arbejdspladser gået tabt.

Med det formål at identificere mangler og at præsentere første løsningsforslag blev bydelen Plagwitz i 1992 fastlagt som undersøgelsesområde. I 1995 blev Plagwitz så formelt fastlagt som saneringsområde, og der blev formuleret saneringsmål. Desuden blev Plagwitz i 1997 til et EXPO område.

En væsentlig målsætning for området er at opretholde den traditionelt tætte forbindelse mellem boliger og arbejdspladser, samt at forbedre de økologiske forhold.

Mens prioriteten i begyndelsen lå på den dårlige boligmasse og opretholdelse af boligfunktionen, lægges der i dag mere vægt på en opgradering af de offentlige rum.

Allerede nu kan man sige, at Plagwitz udvikler sig fra et forfaldent industrikvarter til en eftertragtet bydel, hvor sammenhængen mellem bolig og arbejde er delvis genoprettet. EXPO er en motor, der sørger for at accelerere byfornyelsen og samler kræfter, ideer og finansielle midler.

Forfald og ligegyldighed præger stadig dele af Plagwitz

In 1992, with a view to identifying deficiencies and presenting preliminary proposals for solutions, Plagwitz was designated as a research area, and in 1995, it was formally specified as a regeneration area and regeneration targets were formulated. In addition, in 1997, Plagwitz was made an EXPO area. One important aim for the area is to maintain the traditional close connection between home and workplace and to improve the area's ecological situation.

Initially, improving the poor housing stock was the top priority, but today more attention is being paid to upgrading public spaces.

One can already say that Plagwitz is developing from a dilapidated industrial district into an attractive urban area in which the close relationship between home and work has been partially re-established. EXPO is an engine that is accelerating the area's urban regeneration and gathering together forces, ideas and money.

Güstrow med omtrent 37.000 indbyggere befinder sig i et tyndt befolket, industrielt underudviklet og overvejende landligt præget område. Med revolutionen i DDR i november 1989 skete der en strukturændring i enhver henseende: Den økonomiske struktur brød sammen, efterfulgt af det sociale sikkerhedsnets sammenbrud.

Den historiske bykerne i Güstrow er nedslidt og præget af forfald. Området „nord-vest", der ligger tæt på den indre by, direkte på den anden side af banegården, er præget af uudnyttede arealer, forfald, en problematisk opdeling af grundene og forurening fra tidligere tid. I den senere tid er Güstrow præget af massiv fraflytning og med en ledighed på mere end 20 % ligger ledighedstallet over gennemsnittet for de nye tyske delstater.

I Güstrow har man på byfornyelsesområdet et modelprojekt inden for den helhedsorienterede byfornyelse, som er sammenkædet med det Lokale Agenda 21 arbejde.

I den helhedsorienterede indsats prioriterer man klimabeskyttelse, (især luft og støj), miljørigtig styring af lokaltrafikken, en sikring af natur og landskab, miljøinformationer, uddannelse, turisme, en skånsom brug af ressourcerne (især vand / spildevand, energi og affald), sundhedsprofylaktiske foranstaltninger og en sikring af de sociale netværk.

Rammeprogrammerne EXPO og ExWoSt er vigtige for hurtigere at kunne føre målsætningerne ud i livet. Sammenknytningen af de to programmer har ført til en acceleration af udviklingen.

Marxloh ligger i Duisburg. Bydelen blev opført fra 1910 til 1930, og beboelsesejendommene blev bygget af kul- og stålselskaberne. I den nordlige bydel Marxloh lever der i dag omtrent 21.600 mennesker, hvoraf de 36% er indvandrere. Fra begyndelsen af 60’erne til begyndelsen af 90’erne gik der i byen 91.000 arbejdspladser tabt, 80% heraf i kul- og stålindustrien.

Som delprojekt er Marxloh omfattet af den internationale byggeudstilling IBA Emscher Park.

Hovedmålet med projektet er at forbedre bolig- og arbejdsbetingelserne i bydelen. Områdets egne potentialer skal udnyttes. D.v.s. at den lokale befolkning, især de arbejdsløse, skal kunne finde en beskæftigelse for og i bydelen, frem for alt i forbindelse med byfornyelsen. Samtlige institutioner og personer, der lever og arbejder i bydelen, er integrerede i udviklingen af ideer, planlægning og gennemførelse. Desuden er politiske udvalg på kommunalt og delstats niveau pligtige at deltage i dialogen omkring problemerne og deres løsning i Marxloh.

Projektet bygger i høj grad på PR-arbejdet, hvortil hører en omfattende information, medvirken og aktivering af beboerne.

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber er også et vigtigt element, og der er altid beboere involveret i den praktiske udførelse af delprojekterne.

Med projektet Marxloh har det således været muligt, at forbinde arbejdsmarkedspolitik og byfornyelse med hinanden.

Tilbage

--- Vælg artikel --- Indholdsfortegnelse Indledning Samarbejde. Tværsektorielt og tværfagligt Demokrati og bred deltagelse Partnerskaber Uddannelse og information Basisdata og evaluering Identitet og diversitet Boliger og bygninger Mødesteder Trafik Gader og pladser Erhverv og beskæftigelse Økologi og bæredygtighed Holland Skotland Irland Tyskland USA

Næste

Back to ENSURE