Christiansfelds grundlæggelse

Da det var Brødremenigheden, som grundlagde Christiansfeld, vil det være naturligt først at beskrive menighedens historie. Brødremenigheden, der er ældre end den lutherske reformation, rækker i sin oprindelse tilbage til 1415, da evangelisk troende i Böhmen-Mähren, efter Johan Hus's martyrdød på bålet i Konstanz, dannede et samfund, hvis medlemmer kaldte sig brødre og søstre.

I året 1457 finder vi dem bosiddende i byen Kunwald i Böhmen. Sammen med ligesindede brødre og søstre kaldte de sig UNITAS FRATRUM (= brødresamfund), d.v.s. brødre, som i kærlighed har forenet sig til en kirke. Herfra stammer navnet Brødremenigheden.

Under religionskrigene blev den ældre brødremenighed næsten tilintetgjort. Spredte grupper udvandrede til bl.a. Sachsen, hvor de på greve N. L. V. Zinzendorfs gods, Berthelsdorf, fik en venlig modtagelse. Grev Zinzendorf gav dem lov til at bosætte sig på en mark med navnet Hutberg, og her påbegyndtes det første hus den 17. juni 1722. Bosættelsen fik navnet HERRNHUT med den dobbelte betydning "under Herrens varetægt" og "på vagt for Herren".

Grev Nicolaus Ludwig von Zinzendorf tilhørte Østrigs ældste adel. Familien var ophøjet i rigsgrevestanden.

I løbet af kort tid voksede indbyggertallet i Herrnhut til tre hundrede, og denne koloni blev begyndelsen til den fornyede brødrekirke. Den fornyede Brødremenighed regner 13. august 1727 som sin stiftelsesdag.

Den mest betydningsfulde begivenhed for herrnhutismen i Danmark var sikkert greve Zinzendorfs besøg i København i 1731 i anledning af kong Christian VI's kroning. Zinzendorf var halvfætter til dronning Sofie Magdalene. Under besøget fik Zinzendorf indflydelse ved hoffet og benyttede lejligheden til at drøfte mulighederne for at påbegynde et missionsarbejde på Grønland, i Dansk Vestindien og Trankebar, som var danske besiddelser, samt i Lapland. Disse forhandlinger resulterede i udsendelse af de første missionærer til Sct. Thomas i 1732 og til Grønland i 1733.

Ligesom i København kan også Brødremenighedens første virksomhed her på egnen føres tilbage til greve Zinzendorfs rejse til kroningsfestlighederne i 1731, idet Zinzendorf både på henrejsen og tilbagerejsen søgte kontakt med ledende mænd i hertugdømmet. Resultatet blev bl.a., at der i Stepping blev oprettet et brødresocietet, hvorfra det herrnhutiske arbejde i Jylland og på Fyn blev ledet fra 1745. Den dag i dag kan man på Stepping kirkegård finde grave fra Brødremenigheden, ligesom et smukt bindingsværkshus vidner om den tid, da huset var bolig for Brødremenighedens ledende ernissær indtil Christiansfelds oprettelse i 1773.

Efterhånden som Brødremenighedens diasporaarbejde (diaspora = adspredelse) i Danmark voksede, blev der behov for at have en by som center for arbejdet. Desuden ville det af hensyn til missionsarbejdet være værdifuldt at have en Brødremenighedsby inden for den danske konges landområde. Staten var også interesseret i en sådan by i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig for der at fremme industri, handel og håndværk. Dette kom navnlig til udtryk i 1768, da kong Christian VII, ledsaget af Struensee, efter kroningen foretog en rejse til bl.a. Holland. Her beså man med stor interesse byen Zeist, som var nyanlagt af Brødremenigheden i Holland. Da industri, handel og håndværk her stod på et stade, som lå langt over det tilsvarende i Danmark, fødtes den tanke at få en sådan by her til landet.

Efter rejsen blev der rettet henvendelse til Brødremenighedens direktion i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Kongen lovede at støtte og beskytte brødrene på alle måder. I Herrnhut blev der stor glæde over denne opfordring, som blev modtaget den 18. juni 1771.

Jonathan Briant og Johannes Prætorius - de to, som blev henholdsvis den første forstander og den første præst i Christiansfeld - blev af Brødremenigheden sendt ud fra København for at finde et passende sted til anlæggelse af en by. Den kongelige avlsgård Tyrstrupgaard var netop til salg, og sammen med pastor Kastrup fra Stepping gik de den 23. september 1771 de otte kilometer fra Stepping til Tyrstrupgaard for at tale om købet af gården. De skriver selv om denne vandring: "For hvert skridt, vi gik, lød det i vore hjerter: Her har Herren lyst til at bo".

Den 10. december 1771 blev købet beseglet, og brødre og søstre fra europæiske Brødremenigheder kunne nu drage til Tyrstrupgaard for der at være med til at bygge den nye by.

Den 13. august 1772 underskrev kongen den fyldestgørende koncession, der bød på mange fordele: egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen laugstvang, kontante pengebeløb af den kongelige kasse til anlæg af byen, toldfrihed, skattelettelser o.m.m.

Den nye by i Danmark skulle kaldes Christiansfeld til ære for kong Christian VII, der nu havde givet Brødremenigheden den værdifulde og længe ventede koncession.

Nu kunne brødrene begynde at planlægge og anlægge deres by. I tiden fra 13. august 1772 til 1. april 1773 blev hele byens gadenet og grundskel udmålt og afstukket på Tyrstrupgaards langager. Den 1.april 1773 kunne man så under stor højtidelighed nedlægge grundstenen til "Det første hus", der bl.a. skulle rumme den foreløbige forsamlingssal. Huset rummer i dag Brødremenighedens Børnehave.

Samme dag blev grundstenene nedlagt til yderligere tre huse: til præsteboligen, som fortsat er bolig for menighedens præst, til forstander Briants bolig, hvor der nu er rummelige lejligheder, og endelig til Brødremenighedens Hotel. Byggeriet skred meget hurtigt frem. Efter en opførelsestid på knap fem måneder blev de to beboelseshuse indviet sidst i august, og snart derefter kunne man forlægge residensen fra Tyrstrupgaard, idet også hotellet og "Det første hus" stod færdige inden november. Endnu et hus kom under tag i 1773, nemlig Nørregade 5.

Samme år tog man yderligere fat på at anlægge Gudsageren (kirkegården), brolægge gaderne og plante lindetræer.

I løbet af kun ni år (1773-1782) opførtes, foruden mindre byggerier, 35 huse, deriblandt de statelige korhuse som Brødrehuset, Søstrehuset, kirken og Enkehuset. Efter yderligere 18 år, hvor man byggede en snes boliger, pige- og drengekostskole og opførte store tilbygninger til kirken og korhusene, stod størstedelen af det gamle Christiansfeld færdigt omkring år 1800. Der var tale om solide, rummelige huse, enkle og ensartede, men dog med et vist fornemt præg. Byplanen svarede - ligesom byggestilen - til de tyske brødrebyers med to snorlige hovedgader forbundet ved en kvadratisk plads, hvorom de vigtigste bygninger samlede sig.

Den smukke plads foran kirken er den gamle bys centrum. Her finder vi brønden, hvortil vandet gennem udhulede egestammer blev ført fra kilder i Kohaveskoven 3 km vest for byen. Springvandet og de omkransende lindetræer er motivet for Christiansfeld Kommunes byvåben.

Tilbage | Hjem | Næste